Thomas Sandberg & Sivamani

Sandberg & Sivamani at Copenhagen Jazzhouse
Sandberg & Sivamani at Copenhagen Jazzhouse

Dansk/indisk perkussivt topmøde med to af fagets mest spektakulære og spændende udøvere. Et samarbejde mellem to måder at tænke perkussion på, hvor Sandberg står for det mere minimalistisk setup, har Shivamani det helt store udstyr fremme.
At kalde koncerten med Sivamani & Thomas Sandberg for et musikermøde mellem to store trommeslagere ville være en underdrivelse. Her er nemlig tale om et møde mellem to fordomsfrie musikere i høj international klasse, og en aften, der meget vel kan ændre ens opfattelse af, hvordan en koncert for to percussionister kan lyde.

Har man én gang oplevet det indiske slagtøjsfænomen Sivamani, glemmer man det ikke. Med en enestående rytmefornemmelse inddrager han alle tænkelige og utænkelige slagtøjsinstrumenter i ekstravagante koncerter, der både viser ham som stor musiker og showman. En farverig skikkelse, der hyppigt bidrager som musiker i Indiens store filmindustri, og som har vundet adskillige konkurrencer for sit trommespil.Som led i projektet India Today – Copenhagen Tomorrow, der arbejder med at etablere en frugtbar kreativ dialog mellem Indien og Danmark, er det lykkedes at få denne legende til Danmark til en særlig koncert med den danske slagstøjsmester Thomas Sandberg.Sandberg er uddannet slagtøjsspiller på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og mestrer således til fulde den klassiske tradition. Det har dog ikke holdt ham tilbage fra at skabe sig sin helt egen niche, hvor ny kompositionsmusik og fusion møder gadegøgl og teater.Kort sagt: et møde mellem to enere med hver deres tilgang til slagtøj, men med en fælles kærlighed til nysgerrigt at udforske yderpolerne af, hvad slagtøjsmusik formår.

Sandberg Explorer

Sandberg Explorer - en musikalske opdagelsesrejse....
Sandberg Explorer – en musikalske opdagelsesrejse….

Sandberg Explorer startede som en koncertrække i efteråret 2004 på Den Anden Opera i København.
Koncerterne havde hver et tema, der blev udforsket i et musikalsk, performativt og nysgerrigt univers.
Fælles for alle koncerterne var, at alt i princippet var tilladt og at gængse former og vaner skulle undgåes.
Der blev både spillet på “rigtige” instrumenter, men også på fundne objekter, skrammel samt hvad der lige var i rummet. Computer, samplere, loopmaskiner og effektmaskiner indgik også i værkerne ligesom lyssætning og scenografiske elementer.
Endelig blev der lagt stor vægt på den fysisk performative fremførelse af musikken og integration af dramatik og komik i musikken.

Sandberg Explorer udbygges og udvikles konstant.

Sandberg Explorer  bliver opført hyppigt i mange forskellige sammenhænge samt både i Danmark og udlandet.

Sandberg Explorer modtog lørdag den 5. November en Danish Music Award som Årets Børnejazznavn for sit solokoncertformat Sandberg Explorer.

Danish Music Award Juryens motivation for valget af Thomas Sandberg var:

”Musikeren, skuespilleren og improvisationsfænomenet Thomas Sandberg formår med stor overbevisning at formidle det kreative og skabende i jazzgenren. 
Med udgangspunkt i improvisationen leverer Sandberg et hæsblæsende og medrivende show med både improviserede rytmeserier, koordinationsspil med hænder og fødder.
En unik og dragende oplevelse for både børn og voksne.”

Sandberg Explorer blev spillet ca. 250 gange i 2010 for børn og voksne i alle aldre i bl.a. Danmark, Norge, Sverige og Tyskland – og den topper også klart KODA’s liste over mest spillede danske koncerter i udlandet med 187 shows.

Sandberg Explorer er i konstant udvikling og efterspørgslen er stor. Således drager Thomas snart afsted til Nordland i Norge på en 14 dages turné, hvor norske skolebørn på fastland og øer vil møde Thomas’ sprudlende kreative univers.

Trippel Koncert

TrippelPlakatStor

KaravaneTrippelKoncerten var en årligt tilbagevendende tradition fra 2003-2008, hvor tusindvis af skolebørn fra Danmark og Sverige kunne få en udsædvanlig koncertoplevelse.
Det startede i 2003 med to koncerter i Tivolis Koncertsal og fortsatte fra 2005 i Det Kongelige Teaters regi på Operaen i den store sal på Holmen.
Herefter rykkede koncerterne ud på Operaen på Holmen, hvor de nu har slået rod.
Det Kongelige Teater har et stort ønske om at fortsætte traditionen i mange år frem.
Koncerterne spilles for skolebørn fra Københavnsområdet og Sydsverige og billetterne plejer altid at blive revet væk.Alle årene har det været Thomas Sandberg, New Jungle Orchestra og LinEnsemble, der har medvirket.Koncerterne blev produceret af Karavane i samarbejde med hhv. Tivoli og Det Kongelige Teater.
Programmet for KaravaneTrippelKoncert 2008 så således ud :
Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Karavanefanfan fare fare (skrevet til Karavane, alle musikerne)
Johan Sebastian Bach: fra Kunst der Fuge (LINensemble)
Pierre Dørge : Apa Kabar (NJO og LINensemble)
Thomas Sandberg : Rattle Battle ( Thomas Sandberg )
Carl Nielsen: Det koster ej så megen strid (NJO)
Andy Pape : Nyt værk (LINensemble)
Thomas Sandberg : Slappin ( Thomas Sandberg )
Pierre Dørge : Jubee Jubee (alle)
Pierre Dørge : LI-MA-NA-KI-KO-KO-RO-NI (skrevet til koncerten, alle)

Korv Bang Bom!

Korv Bang Bom var en soloturné jeg lavede for De Svenske Rikskonserter i november 2004 og igen i november 2006.

Jeg spillede i koncerthuse, skoler og teatersale med en koncertforestilling bestående af blandt andet mine værker Pär Forman’s Delight og Plat du Jour samt en masse musikalsk og dramatisk improvisation garneret med interaktiv elektronik, computer og lys.

Koncertforestillingen har jeg endvidere spillet over 200 gange for skolebørn, børnehavebørn og familier i hele Danmark, og den er stadig på repertoiret.

Den svenske presse skrev :

“Fantasin är ingen bristvara…Att se och lyssna på Thomas Sandberg är som att betrakta ett stort barn som fått fri tillgång till en experimentverkstad..Så det är det galna, det clowniga och den tokiga tonkonsten som vi vill se och höra mer av..Thomas Sandberg är nog något av en multibegåvning och rytmen behärskar han definitivt till perfektion. Eller är det möjligen rytmen som behärskar honom? För inte ens publikens slutapplåder kan han låta bli att förvandla till musik.”, Kajsa Westerman, Gefle Dagblad

“Lyckad slagverkskonsert på teatercafé..Det hör inte till vanligheterna att en slagverkskonsert framförs av endast en person och sällan samspelar slagverk med komik och skådespeleri…Men Sandberg lyckas charma både barn och vuxna och lördagens enmansföreställning gjorde nog ingen i publiken besviken...
Lina Landell, Tidningen Ångermanland, Härnösand

“Den danske slagverksmusikern Thomas Sandberg är någonting alldeles extra…Han gestalter också olika karaktärer med muntliga ljud utan att egentligen säga någonting alls. Han lyckas att få med poesi, musik och teater i en och samma föreställning….Utöver bjuder också slagverksmusikern publiken på många hjärtliga skratt. Thomas Sandberg är inte bara en duktig slagverksmusiker, han er rolig också…..publiken älskade verkligen Thomas Sandberg. De som inte satt stumma av förväning log hjärtligt.En
väldigt bra föreställning alltså !”
, Sandra Högman, Dagbladet Nya Samhället, Sundsvall

Debutkoncert

Programforside til Thomas Sandbergs debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Programforside til Thomas Sandbergs debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Program til Thomas Sandbergs debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Program til Thomas Sandbergs debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

I 1996 debuterede jeg fra solistklassen ppå Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med en koncert, der på mange måder sprængte rammerne for hvordan debutkoncerter plejer at være. Koncerten bestod udelukkende af danske uropførelser samt af et teaterstykke.
Derudover blev den afholdt i Den Anden Opera’s fantastiske teaterrum med lysdesign og scenografisk opstilling af instrumenter.