Kan kufferter virkeligt flyve ?
Er der en mening med livet ?
Har musik og tyngdekraft noget med hinanden at bestille ?
Og spejler lufthavnens grågrønne marmorgulv havet eller himlen ?
Strandet i lufthavnen venter Mr. Kornhagen utålmodigt på at komme videre. Men hvad gør man med tiden, når man er fanget midt mellem ankomst og afgang. Så letter fantasien, for måske er TRANSIT et ophold, der giver boardingpas til helt nye destinationer TRANSIT er højtflyvende og overrumplende musikalsk komik for børn og voksne i alle aldre med skuespilleren,klovnen og slagtøjsspilleren Thomas Sandberg.
TRANSIT er en hyldest til legen, forvandlingen og forundringen over livets store og små genstande.
TRANSIT er skabt af trioen, der har stået bag flere prisbelønnede anmeldersucceser :Sandberg, Malling og Wessely.
Musik, Video-& Lyddesign, Performer: Thomas Sandberg
Instruktør: Thomas Malling
Scenografi & Kostumer: Jane Wessely
Special effects og selvkørende kufferter: Poul Arne Kring
Lysdesign & Dukkefører: Mikkel Jensen
Pressen skrev :
“Sandbergs originale fantasi går lige ind….Sandberg jammer for vildt…. Kom ikke og sig, at det københavnske teater ikke følger med… “, Anne Middelboe Christensen, Information
“Thomas Sandbergs nyeste udspil er en sublim, symfonisk klovnefantasi om det legende barn…..det er sjældent, at børnemusikteater spiller så virtuost på følelseslagene og rammer så dybt…»Transit« er som en klovnesymfoni i tre satser… Thomas kan få alt til at swinge – giv ham et fodgængertorv, et plastsæde, giv ham hvad som helst!
Han er legebarnet uden grænser, der spiller på det essentielle pulsslag.” , Lotte Bichel, Berlingske Tidende
“Morsom familieforestilling om en mand, der venter i en lufthavn og bruger tiden på at lege….Filmelskere husker uden tvivl franske Jacques Tati og hans filmfigur, Monsieur Hulot – en venlig og lidt distræt herre med overfrakke, hat og paraply – der vandrede gennem livet, undrende og resigneret på samme tid. Blot er der mere liv i ham end i Hulot.Sandbergs udfoldelser bliver formidabelt suppleret af lydeffekter, så han i perioder nærmest spiller slagtøjsmusik med sig selv.Fantasien blomstrer og associationerne får frit løb i denne forestilling”, Henrik Lyding, Jyllands Posten