The Secret Life of Harry Wallbanger – og andre musikalske monologer havde premiere på Bådteatret i Nyhavn, København i november 2001.
Den spillede i alt 26 gange og havde en publikumsbelægning på 89 %.
Forestillingen bestod af :
Andy Pape : The Secret Life of Harry Wallbanger pause
Gyórgy Ligeti : Rondeau
Thomas Sandberg : Pär Formans Delight
Pressen skrev :
” En mageløs og sindsvagt morsom tour de force..”, Jakob Levinsen, Berlingske Tidende
“Fænomenet Thomas Sandberg i original og vittig tripelforestilling..helt overdådigt ødsler han sine talenter i sit eget stykke, der kan beskrives som en slagtøjssolo uden instrumenter og med mimiske indslag. Sandberg bruger simpelthen krop og stemme i et virtuost sprudlende og strålende vittigt rytmeorgie, der løsner både spændinger og lattermuskler og sætter et musikalsk skummende punktum på et usædvanligt og som helhed såre anbefalelsesværdigt program “ Jan Jacoby, Politiken
“En rendyrket humørspreder….”, Knud Ketting, Jyllands Posten
“Klask til tangenten…en opvisning i musikalsk kommunikation..I det sidste programpunkt, Sandbergs egen Pär Formans Delight – The Miniature, med to mikrofoner som eneste rekvisiter, er han mere tøjslagsspiller end slagtøjsspiller, han klapper løs på sig selv og snakker vrøvleitaliensk og -fransk, som man ikke har hørt det siden Dirch Passer gav den som loppe-cirkus direktør, og knap nok da. Men han ved også at man skal time sine rytmiske kaskader og pointere dem dramatisk – det er ikke en trommesolo uden trommer det drejer sig om. Så det der gør mest indtryk er egentlig ikke alle Sandbergs rytmiske virtuoserier, men den tilbageholdenhed som profilerer dem, og som gør at et enkelt ukompliceret klask (som enhver måske kunne have udført i en anden sammenhæng) eller en rullen med øjnene i pausen mellem slagene, bliver det mest effektive rytmiske og humoristiske udtryksmiddel. Det er godt gjort…”, Jens Hesselager, Information
“Thomas Sandberg´s egen ”Pär Formans Delight” må siges at være anmelderens favorit. Stykket er en hyldest til den frigjorte side af mennesket – når vi simpelthen bare må have afløb for vores kedelige eksistens og bryde ud i sang, dans, råben og hoppen. Stykket trækker seriøst i lattermusklerne, når Sandberg imponerer med sin ”Linus på linen”-agtige volapyk og percussion”.Lars Bo Ravnbak, KultuNaut
