ReCycle

ReCycle er en nyskabende koncert hvor instrumenter og lyde findes blandt genbrug, affald og ting, der ikke normalt opfattes som instrumenter samt stemmer og sang.

Rytmer og lyde findes overalt hvor vi færdes i hverdagen, og mulighederne for at kombinere disse til musik eller lydlandskaber er uendelige. Væren i nuet og forbundetheden, med hvor man er, kan danne grundlag for fortryllende musikalske værker.
Samtidig lever vi i en verden med ufattelige mængder af affald og ting, vi kasserer. Disse genstande rummer et kæmpe potentiale som lydgivere og unikke instrumenter, og det er netop det, der er omdrejningspunktet for Thomas Sandbergs koncert; “ReCycle”. Thomas har, som slagtøjsspiller, mange års erfaring med at skabe musik i nuet.