Dynamisk Lydlogo

Det dynamiske Lydlogo

Kunne man forestille sig at et stykke musik eller en klang kunne understøtte jeres virksomheds brand?

JA –  det kunne man!

Musik og lyd kan nemlig fortælle historier og understøtte en bestemt følelse eller stemning.

Musik og lyd skaber associationer og kan få os til at genkalde oplevelser og situationer.

Musik aktiverer vores følelser direkte og er derfor et meget kraftfuldt virkemiddel, der kan medvirke til præcis og indbydende branding.

Enkelte virksomheder benytter af og til lydlogoer eller vignetter til at skabe identifikation, til at markedsføre et produkt eller som ventemusik i telefonen.

Som regel er et lydlogo eller en vignet en statisk ting i form af et komponeret stykke musik eller lyd i en fast form og længde.

MEN – kunne det ikke være mere spændende hvis virksomhedens lydlogo kunne skifte karakter alt efter hvor det bruges?
Eller i takt med årstidernes skiften?
Eller Aktiekursen?
Eller hvad nu hvis musikken kunne skifte klang, dynamik og karakter i takt med at man navigerer rundt på hjemmesiden?
Eller hvad nu hvis virksomhedens lydlogo kunne optræde som en lydinstallation i receptionen med interaktiv bevægelsesstyring så musikken forandres når man bevæger sig rundt i rummet?

Alt dette er muligt og vil gøre netop jeres virksomheds lydlogo til en unik og spændende identifikation.

Thomas har meget stor erfaring med at komponere og producere musik til medier og har således i de sidste 20 år komponeret utallige stykker musik til teater, radio og andet. Denne interaktive og relationelle skabelsesproces med producenter, koreografer, instruktører har givet Thomas værdifulde kompetencer i forhold til at skabe musik og lyd til at understøtte en stemning eller en følelse.

Thomas har også stor erfaring med udvikling af interaktiv software til brug ved egne forestillinger og koncerter. Ligesom webudvikling med brug af interaktive medier også er en ofte anvendt kompetence. Thomas har blandt andet programmeret en kreativ app med navnet LiveLooperOne, der sælges på Mac App Store.

LiveLooperOne

Produktionen af et dynamisk lydlogo foregår altid i et indgående samarbejde med kunden i jagten på den helt rigtige form og karakter. Thomas er altid på udkig efter nye lyde og helst fra ting og genstande, der ikke normalt anvendes til musik. Det vil derfor være oplagt, at lydloget skal indeholde lyde og klange optaget direkte fra virksomhedens produkter eller lokaliteter.

Her er et eksempel på musik som Thomas har komponeret og produceret til det danske smykkefirma Troldekugler

Og her er et par eksempler på musik som Thomas har komponeret til teater- og danseforestillinger:

 

Hvis du vil høre mere af Thomas’ musik kan du besøge siden med Produktioner, hvor Thomas originale musik til mange enkelte teater- og danseforestillinger samt radioproduktioner ligger.

Skriv direkte til Thomas for at aftale et uforpligtende møde, hvor mulighederne og ønskerne kan formuleres.